Betingelser for booking af ophold samt betaling

Betingelser for booking af ophold samt betaling.
For at booke jeres "Live and Play"-ophold skal I udfylde vores booking form, der udfyldes on-line.

Indenfor 24 arbejdstimer efter modtagelse af jeres ordre, vil vi fremsende en bekræftelse, der vil indeholde meddelelse om, hvorvidt der er ledige pladser på den ønskede destination. Desuden vil der blive fremsendt en faktura, hvoraf 10 % af slutbeløbet skal betales for at bookingen er gældende. Dette depositum er en del af det fulde beløb, hvor restbeløbet er forfalden til betaling 60 dage før ankomstdato. Er det resterende beløb ikke betalt rettidigt, forbeholder vi os retten til at annullere bookingen og beregne os et vederlag i h t nedenstående. (se ændring eller annullering) Hvis en booking laves mindre end 70 dage før ankomst er hele beløbet forfalden til betaling samtidig med booking. Betaling skal ske i Euro (hvis ikke andet er aftalt) Når endelig betaling er gennemført og modtaget er aftalen bindende for begge parter. Betaling kan også ske med Jeres kreditkort, der vil blive tillagt 1% i gebyr.

Skatter

Beløbet for opholdet inkluderer spansk moms (IVA)

Forsikring

I egen interesse opfordres de rejsende til selv at tegne rejse- og afbestillingsforsikring. Vær opmærksom på, at den offentlige sygesikring ikke dækker udenlandske ophold over en måned samt at hjemrejse i tilfælde af sygdom er på egen regning. Vi kan tilbyde et medlemskab til Clinica Premium, som er et hospital/klinik hvor de er engelsktalende, læs mere under ekstra service.

Ændring eller annullering

Ændringer af opholdet skal ske skriftligt, og kan indtil 60 dage før lejeperiodens start foretages mod et gebyr på 100 Euro. Ved afbestilling af opholdet indtil 60 dage før lejeperiodens start tilbageholdes depositum. Afbestilles opholdet 30 - 50 dage før ankomst tilbageholdes 60 % af det samlede beløb. Afbestilles opholdet mindre end 30 dage før ankomst tilbageholdes det fulde beløb. Ønsker man at annullere en bekræftet ordre skal dette ske pr mail eller fax, og først når modtagelsen er bekræftet, er annulleringen godkendt.

Ankomst og afrejse

Udlevering af nøgler til lejlighed, medlemskort til såvel golf klub som til Golf The Costa samt øvrige informationer vil ske efter aftale med Live and Play repræsentant, og er aftalt inden afrejsen hjemmefra. I bedes venligst kontakte repræsentanten når I er klar til at køre fra lufthavnen, så ankomst tidspunkt kan beregnes, med mindre andet er aftalt. På afrejsedagen skal fraflytning ske senest kl. 10.

Lejlighederne

Gæsterne indkvarteres i lejligheder med et eller to soveværelser. De lejligheder Live and Play disponerer over, er alle beliggende i nærheden af de golfklubber, som gæsterne har valgt at være gæstemedlem af. Lejlighederne er udstyret med moderne fornødenheder og lever op til skandinavisk standard og har alle standard hvide varer. Det er gæstens forpligtigelse at aflevere lejligheden i samme stand, som den blev modtaget. Hvis en lejlighed skulle blive ubeboelig under opholdet, vil en alternativ lejlighed blive stillet til rådighed. Gæsten er erstatningspligtig for alle selvforvoldte skader på lejligheden eller dens inventar. Skulle der under lejemålet opstå skader på lejligheden eller inventar, er gæsten forpligtet til straks at underrette den af Live and Play udpegede lejligheds-repræsentant. Gæsten må under ingen omstændigheder selv arrangere eller selv udføre evt. reparation. Alle omkostninger til el påhviler gæsten og afregnes med et fast beløb på Euro 100,00 for I måneds ophold, og 50€ for 14dages ophold.
I tilfælde af et uforholdsmæssigt stort forbrug forbeholder vi os ret til at opkræve en efterbetaling fra kunden. Alle andre omkostninger som vandforbrug og slut rengøring erholdes af Live and Play.

Golf

I den ønskede periode opnår gæsten gratis medlemskab af den valgte golfklub/golfklubber. Alle Tee-tider skal bookes direkte hos golfklubben, og vi anbefaler, at der bookes så tidligt som mulig for at undgå, at der er optaget. På visse af vores golfklubber gives der 10% rabat på køb, når medlemskortet fremvises. Alle gæster tilbydes et års medlemskab af Golf The Costa. Med dette medlemskab i Golf The Costa, der har mere end 1.200 medlemmer, opnår man betragtelige rabatter på et stort antal golfbaner på Costa del Sol. For at opnå rabat på en "fremmed bane" skal medlemskortet fremvises. Desuden giver medlemskabet af Golf the Costa ret til at deltage i de ugentlige og månedlige matcher som Golf the Costa arrangerer. Det tilrådes at have et bevis på officielt golfhandicap, da enkelte baner har restriktioner (28 for herrer, 36 for damer).

Ændringer:

Vi forbeholder os ret til at ændre medlemskabet på den bestilte golfklub til en anden, hvis omstændigheder uden for Live and Play's kontrol skulle gøre dette nødvendig.

Ansvar

Live and Play påtager sig intet ansvar for de skader eller hændelser, som kunden måtte komme ud for under opholdet. Live and Play optræder udelukkende som agent.

                                     BOOK NOW










image


image